
Opgravningsfrie installationer giver et lavere CO2-udslip
Hallingplast AS har siden midten af 1990’erne været på forkant med udviklingen, når det gælder om at udvikle rørprodukter til opgravningsfrie installationer. Sammenlignet med traditionel installation med opgravning og omfattende transport giver opgravningsfri installation betydelige miljøfordele i form af bl.a. reduceret CO2-udslip og et formindsket fysisk indgreb i det aktuelle miljø.
Hallingplast AS JAPI er et rør, som er udviklet til opgravningsfrie installationer og krævende miljøer, og er et PE-rør med en kraftig kappe af PP. Kappen giver en rigtig god beskyttelse mod ridser, hvilket øger holdbarheden og levetiden for medierøret.
Der findes masser af rør med tynde kapper på markedet, men vi har fra første færd valgt at satse på en tykkere kappe for at skabe slidstærke og robuste rørsystemer med lang levetid. Hallingplast har et alternativ med en tyndere kappe (Hallingplast JAPI light) til dem, der ønsker dette.
100 % vedvarende energi
Vi anvender udelukkende vedvarende energi i vores produktion. Derudover anvender vi spildvarmen fra lokale affaldsforbrændingsanlæg til opvarmning af fabriksbygningerne. Dette styrker forbrændingsanlæggets holdbarhed og mindsker behovet for el. Vi anvender grundvand til proceskøling. Ved hjælp af en varmeveksler (200 kW) får vi meget af den varmeenergi tilbage, som opvarmer ventilationsluften på fabrikken, hvilket mindsker elforbruget. Vi har også installeret et større solcelleanlæg på vores fabrik, som bidrager til produktionen af vedvarende energi.
Minimal fejlkørsel
Den seneste teknologi anvendes på Hallingplasts moderne produktionsanlæg. Ud over rør af højeste kvalitet med minimal ovalitet medfører dette også at vi får færre fejlbehæftede produkter ved opstart. Når ekstruderingsmaskinerne startes op produceres der altid en vis mængde fejlbehæftede produkter, inden produktet har den ønskede form og kvalitet. Takket være vores avancerede maskinpark kan andelen af fejlbehæftede produkter derfor holdes på et minimum. Dette giver ligeledes en mere effektiv produktion og et lavere energiforbrug.
Ansvarlig logistik
Vi stræber konstant efter at mindske CO2-udslippet ved at anvende en moderne bilpark og optimere kapacitetsudnyttelsesgraden. Vi anvender først og fremmest lokale operatører med Euro 6-teknik. Det giver et lavere udslip til luften når det gælder NOx og partikler (PM).
Miljøcertificerede underleverandører
Vi samarbejder kun med leverandører som har et miljøledelsessystem i overensstemmelse med ISO 14001 eller andre lignende internationale standarder.