
Biocirkulære rørsystemer med fuld sporbarhed
Hallingplast AS er ISCC PLUS-certificeret og udbyder rør, hvor råvaren stammer fra ikke-fossile kilder i overensstemmelse med massebalanceprincippet. Dette princip indebærer, at man kan udnytte eksisterende infrastruktur og produktion, hvilket er godt for både økonomien og miljøet.
Helt konkret indebærer massebalanceprincippet, at råvaren, som kommer fra fossilfrie kilder, fysisk blandes med råvarer fra fossile kilder i begyndelsen af værdikæden. Vi kan derfor ikke garantere, at materialet i det fysiske rør er fossilfrit. Vi kan derimod garantere, at en tilsvarende mængde fossilfri råvare indsættes i værdikæden og anvendes et andet sted i verden. Hvert led i værdikæden er certificeret, og der udstedes et certifikat for næste led, hvilket sikrer fuld sporbarhed. Hvert led skal have et system, som garanterer, at der ikke sælges mere fossilfrit materiale end det, som indkøbes, hvilket kontrolleres af tredjemand.
Fordele ved at købe ISCC PLUS-certificerede produkter




Et lavere klimaaftryk med fossilfrie råvarer
Ved at vælge fossilfrie råvarer får du et produkt med et lavere klimaaftryk. Tabellen nedenfor viser udslip i CO2-ækvivalenter for PE og PP med traditionel råvare fra hhv. fossile kilder og ISCC PLUS-certificerede fossilfrie råvarer. Udslipstallene er beregnet af vores råvareleverandør og er ikke verificeret af ISCC.
Traditionel råvare:
- PP 1,5kg CO2eq/kg
- PE 1,4kg CO2eq/kg
ISCC Plus-certificeret biocirkulær råvare
- PP -0,4kg CO2eq/kg
- PE -0,24kg CO2eq/kg
Tallene er baseret på følgende antagelser:
- 100 % ISCC PLUS-certificerede råvarer
- Råvaren leveres af vores leverandør til fabrikken i Kleivi
- Hallingplasts produktion og transport til kunden er ikke inkluderet
Biocirkulære rør
Vi kan tilbyde rør med 25 %, 50 %, 75 % eller 100 % biocirkulære råvarer. Denne type rør produceres af PE100 RC, et materiale, hvor kilden til plastråvaren er biocirkulær og består af restprodukter fra eksempelvis jordbrug, skovbrug eller fødevareindustrien. Heraf fremstiller vores råvareleverandør Borealis i Stenungsund et biocirkulært plastmateriale – Bornewables™ – hvoraf vi hos Hallingplast producerer rør af høj kvalitet. Som kunde kan du vælge en andel på 25 %, 50 %, 75 % eller 100 % biocirkulært materiale ved fremstilling af rør.
Sporbarheden i hele værdikæden sikres ved hjælp af ISCC PLUS-certificering og andre certifikater. Vores biocirkulære rør har samme fysiske og kemiske egenskaber som vores standardrør, hvilket betyder, at produktkvaliteten er den samme.
Bornewables™
Bornewables™ fra Borealis er ISCC PLUS-certificerede polyolefiner. Disse polyolefiner fremstilles af biocirkulære materialer, som udelukkende stammer fra affald og rester af vegetabilsk olie. Anvendelsen af disse biocirkulære materialer bidrager til at mindske kuldioxidaftrykket for slutproduktet sammenlignet med konventionel plast, og samtidigt mindskes forureningen i spilde- og afløbsvand. Biocirkulære rør bidrager derudover til den cirkulære økonomi ved at være med til at frigøre plast fra fossile råvarer.
100 % genanvendelig PE og PP
Vi anvender kun jomfruelig polypropylen (PP) og polyethylen (PE) i produktionen af trykrør med henblik på at sikre den bedst mulige kvalitet. Disse råvarer har ingen kendt skadelig indvirkning på helbredet og miljøet og kan desuden genanvendes 100 % som råvare i ny produktion.
PE er det hurtigst voksende materiale til produktion af drikkevandsrør i verden. Takket være PE-materialets kemiske stabilitet har rørsystemer af jomfruelig polyethylen i praksis en levetid på mindst 100 år ved placering i jord eller vand.
Læs mere om ISCC-PLUS sertifiseringen her.