
Innovation og produktudvikling
Vi leverer rørsystemer til en række forskellige anvendelsesområder. Vi stræber efter at kunne tilbyde innovative løsninger til dem, som trækker ledninger i såvel jord som vand, dem, som vil udvikle samfundets infrastruktur og dem, som arbejder hårdt på at mindske menneskehedens miljøaftryk for at sikre, at der også er en fremtid for de kommende generationer.
Vores forskning og udvikling, som er en central del af denne ambition, styres fra Norge, men sker i samarbejde med partnere over hele verden. Der er en lang tradition for innovation i virksomheden, som er baseret på, at vi hos Hallingplast arbejder tæt sammen med ledningsejere og installatører og finder på løsninger, som hjælper kunderne i deres hverdag.
Kundens forventninger er grunden til vores kvalitet
”For os handler kvalitet både om at overholde de stillede krav og opfylde kundens forventninger. Dette indebærer, at vi ser standarderne som et minimumniveau”, siger Hallingplasts materialetekniske chef, Elisabeth Hovda. ”Ved at kombinere højere krav end standardens med omfattende test kan vi sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau. Denne stræben efter stadig forbedring og viljen til at udvikle sig sidder i medarbejdernes sjæl og er tydelig i hele virksomheden.”